Tilmelding
Klub retningslinjer
Nyt medlem i JAI?
Nye spillere er altid velkomne i JAI. Vi har hold på flere niveauer, som alle vægter både den sportslige og den sociale side af fodbolden. Der skulle derfor være rig mulighed for at finde det hold, der passer til netop dine ambitioner og fodboldmæssige evner.
I øjeblikket har vi fire herrehold samt tre damehold. De forskellige holds træningstider kan ses til højre. Du kan blot møde op til en træning, men du må også gerne kontakte de enkelte holds trænere på forhånd. Kontaktinfo på disse findes under fanen “Hold” ovenfor.
Du er velkommen til at træne med et par uger for at se, om du har lyst til at spille i klubben. Hvis du beslutter dig for at blive en del af det herlige sammenhold i JAI, skal du udfylde en indmeldelsesblanket. Hvis du har spillet fodbold i en anden dansk klub inden for de seneste to år, skal vi desuden have dit spillercertifikat. Du kan læse nærmere om betaling af kontingent under fanen “Klubben” –> Kontingent.
Værdier i JAI Fodbold
Jydsk Akademisk Idrætsforening er en fodboldklub, hvor succes måles gennem det sociale fællesskab og evnen til at skabe arrangementer på tværs af klubbens hold. Et stærkt sammenhold og god opbakning ses som forudsætninger for at skabe gode resultater og generel sportslig fremgang.
Som en del Aarhus Universitets-Sport er JAI en klub, hvor der er plads til alle uafhængigt af køn og fodboldmæssig kunnen. Hvert enkelt medlem tæller og muligheden for at få indflydelse på sin klub er dermed stor.
Da klubben har begrænsede midler må en smule frivilligt arbejde i forbindelse med Universitetets Idrætsdag, Danmarks Største Fredagsbar og andre arrangementer påregnes. Penge herfra går ubeskåret til klubbens medlemmer.
I JAI repræsenterer vi vores klub med gejst, vilje og stolthed. Trænere, udvalg og bestyrelse forpligtes endvidere til at udvise engagement i klubbens gøremål og involvere sig mest muligt i klubbens videre udvikling for derved at gøre JAI attraktiv for flest mulige spillere.
Vores modstandere skal vide, at det er ingen skam at tabe til JAI.
Spørgsmål
Hvis du har nogen spørgsmål, så hiv endelig fat i din træner eller en af dine erfarne holdkammerater – de vil helt sikkert være klar til at tage godt imod dig og hjælpe dig på plads i JAI. Du må naturligvis også kontakte bestyrelsen på bestyrelsen@jai-fodbold.dk.
Holdkontingent
Næste fulde opkrævning for Ikke studerende. Vælg alternativ betaling for studerende er | |
---|---|
1. feb | 1.000,00 kr |
1. aug | 1.000,00 kr |